Skyr-cheesecake med rugbrødsbund

20140426-101958.jpg

I julegave gav jeg Kim og Pia en middag til datenight, selvfølgelig med mig som kok. Det blev igår og denne kage var desserten efter en omgang tapas 🙂
Kagen er rigtig god. Slet ikke ligeså fed og tung som almindelige cheesecakes, som desuden ikke lige er mig. Den er sød og syrlig på samme tid med bærsymfonien ovenpå og så er det praktisk at den kan laves dagen før 🙂

Skyrkage med rugbrødsbund og bærsymfoni (6-8 personer)
Bund:
240g mørkt rugbrød, uden kerner
1 klat smør
20 mandler
1 tsk salt
6-7 spsk æblemos
3 spsk kakao

Fyld:
500g skyr
1 vaniljestang
1 spsk sukker + 1 dl sukker
2 store æg
1 spsk majsstivelse
0,5 tsk salt

Bærsymfoni:
200g skovbær/bærsymfoni
3 spsk honning
3 spsk æblemos
1/2 spsk majsstivelse med 3 spsk vand

Fremgangsmåde
Kør rugbrød i minihakker, hak mandler
Rist rugbrød, salt, smør og mandler på pande
Bland æblemos og kakao godt
Bland i rugbrødsblandingen, når den er “sprød”
Tilsæt evt mere æblemos, hvis det ikke kan hænge sammen
Fordel i en smurt springform og bag i ovnen 5 min ved 200*C

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud
Bland godt med 1 spsk sukker
Bland med salt, sukker og majsstivelse
Tilsæt skyr og æg og pisk godt
Hæld blandingen i den forvalte bund og bag i 30 min ved 175*C
Tag den ud og lad den køle ned

Tag de frosne bær i en gryde med 3 spsk honning, lad det koge op (og de frosne bær blive optøet!)
Tag fra blus, bland med jævning og æblemos
Lad det køle af, inden du tager kagen op af springformen og hælder bærsymfonien udover

Stil på køl mindst et par timer, gerne natten over, så den kan sætte sig (efter 6 timer smager den nu også godt ;-))

Bon appetit! Ps Kim og Pia mente at en klat vaniljeis ville gøre sig godt til (jeg er ikke den store is spiser, så der kan jeg ikke helt snakke med ;))

20140426-102013.jpg

Frugtbrød

20140423-135825.jpg

Dette frugtbrød er lidt kage-agtig (dog ikke meget ;)), men det giver en følelsen af at spise usundt. Det minder lidt om en myslibar, bare i blødere og mere svampet konsistens – og sundere 🙂

Frugtbrød (10-14 stk)
4 bananer, alm str
4 æbler (7 dl ca i revet form)
1 spsk kanel
1 tsk kardemomme
2 tsk bagepulver
0,5 tsk salt
6 dl havregryn
En håndfuld mandler

Fremgangsmåde
Blend bananer i minihakker
Skyld og riv æbler
Bland det sammen, tilsæt krydderier
Tilsæt nu havregryn og til sidst de groft hakkede mandler
Fordel på bagepapir og tryk det ud (ca 35×25 cm)
Bag ved 200*C i 20 min
Lad det køle af og skær i passende str

Tip! Kan fryses og tages op efter forbrug 😉

Fastelavnsboller (sundere udgave)

20140208-130718.jpg Hvis der er en ting, jeg elsker ved februar/marts, så er det fastelavnsboller med creme, KUN creme – og glasur selvfølgelig. Det laver bageren ikke og desværre kan jeg ikke besøge bedstemor hver weekend, så nu prøvede jeg selv. Jeg har ofte det problem, at cremen flyder ud, men det skete ikke her (sejr!) og de blev rigtig gode, samtidig med at de er noget sundere end bagernes og bedstemors 😉

Fastelavnsboller med creme 9 stk.
Creme:
2 æggeblommer (tog blot hviden fra)
3 spsk rørsukker/sukker
1 spsk hvedemel
Korn fra en vaniljestang
2 dl skummetmælk
Dej:
1 dl skummetmælk
35 g gær
1 æg
3 spsk rørsukker/sukker
1 spsk olie
2 dl grahamsmel
Hvedemel

Fremgangsmåde
Start med at lave cremen – bland alle ingredienserne sammen og varm dem langsomt op, under omrøring, til det tykner
Sæt til afkøling i vindue/køleskab
Lun mælken til dejen
Rør gæren ud heri
Tilsæt æg, olie, sukker og grahamsmel
Tilsæt hvedemel efter behov og ælt godt
Rul dejen tyndt ud
Skær dejen i 9 firkanter, kvadrater, whatever
Læg en klat creme i midten og fold dem sammen (tryk dem godt i enderne)
Læg på bagepapir med foldesiden nedad
Lad hæve 45 min under et viskestykke
Efter et kvarter tænder du ovnen på 220*, så den når at blive varm
Pensel med mælk Bag i 10-12 min Afkøl og pynt med glasur og her frysetørrede hindbær (ikke nødvendigt!)

OG så er der lune boller til, i mit tilfælde, at en tidligere gymnasie veninde kommer på besøg 🙂
Inspirationen kommer fra www.iform.dk og deres udgave indeholder 252 kcal pr 100 g, så de kan spises med god samvittighed.

Vegetar pizza: spinat pizza

20140130-204309.jpg

Da vi til aften har haft en vegetarianer på besøg, måtte aftensmaden være derefter og derfor spinat pizza. Jeg er meget imponeret og den var virkelig god! Hvis man har smagt stenovspizza fra dr oetker, er den her 5 gange bedre (og den fra dr oetker er sgu god!) 😀 Dejen er den samme grove som her – men det hele kommer lige igen, for god ordens skyld!

Pizza (en bageplade)
Dej:
2 dl lunkent vand
25 g gær
1 spsk olie
1 tsk salt
0,5 tsk sukker
3-4 dl grahamsmel
2 dl hvedemel
Fyld:
250g frossen spinat
2 rødløg
2 fed hvidløg
Salt, peber
Rød pesto
Mozarella
200g mini fetaost
Evt lidt cheddar
Tørret oregano/basilikum

Fremgangsmåde
Rør gæren ud i vand, tilsæt olie
Bland de tørre ting i under omrøring
Ælt godt
Sæt til at hæve 30 min
Forbered imens fyldet
Hak løg og sauter på pande med spinat og presset hvidløg
Lad spinaten tø op og falde sammen
Krydre med salt og peber
Rul dejen tyndt ud – jeg gjorde det direkte på bagepapir for at få den helt tynd
Smør med pesto
Læg tynde skiver mozzarella på (og evt cheddar), dernæst spinatblandingen og top med feta og oregano/basilikum
Bag ved høj varme (250*C) i 15-20 min

Den smager lææækker – og jeg skal helt sikkert lave den igen snart!

Banan/choko muffins (ultra sunde)

20140110-160003.jpg

Da jeg kom hjem fra fitness idag, lagde der en stor brun banan og kiggede på mig. Den skulle bruges NU og derfor lavede jeg disse lækre muffins, som jeg vil spise til x-factor i aften 😉

Muffins (6 stk)
Stor (brun) banan
1 æg
1 spsk kakao
2 spsk grahamsmel
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
4 stykker mørk (Toms) chokolade – jeg brugte den med knas og det gør sig faktisk rigtig godt

Fremgangsmåde
Mos bananen til ugenkendelighed
Tilsæt æg
Bland med mel, kakao, vaniljesukker og bagepulver
Pisk/rør godt, så den bliver fin og glat
Hæld i muffinsforme
Hak 2 stykker af chokoladen og fordel deri
Bag i ca 12 min (hak imens de andre to stykker choko)
Tag dem ud og put chokoladen ovenpå
Lad det smelte og opbevar i køleskab

Jeg har prøvesmagt en og de er gode! Jeg glæder(!) mig nu til kl 8. Har virkelig haft lyst til chokoladekage de sidste par dage og nu skal trangen tages, dog på den sunde måde 🙂