20140325-191901.jpg

Efter at være nedlagt med begyndende influenza (som aldrig rigtig kom videre) skulle deri dag ordentlig mad på bordet, med kød, og grønt efter lidt for meget yougurt og toastbrød 😉 Her en ny variant med spidskål som plader og det smagte rigtig lækkert. Spidskålene smager ikke af så meget, men giver lidt at tygge på.

Lasagne (4 personer)
500g hakket oksekød
2 rødløg
2 fed hvidløg
2 stænger bladselleri
1 forårsløg
1 dåse hakket tomater
1 lille dåse tomatkoncentrat
1/2 squash
1 rød peberfrugt
1 spidskål
250g hytteost
Lidt mælk
Muskatnød
Revet ost

Fremgangsmåde
Skyl spidskålsblade (brugte ca halvdelen her)
Skær en lille trekant i enden af bladene, så den hårde del forsvinder
Kog i vand ca 10 minutter, hæld vandet fra og lad tørre på viskestykke
Snit løg, hvidløg, forårsløg og bladselleri
Steg i olie, tilsæt kød og brun det
Tilsæt hakket tomat, tomatkoncentrat, peberfrugt og squash
Smag til med salt, peber, chili, organo, mm
Bland hytteost med en sjat mælk, muskatnød og peber
Læg lag i lasagnefad, jeg lavede flg.: kødsovs, spidskål, hytteost, kødsovs, spidskål, hytteost, spidskål, kødsovs, resten af hytteost
Smid i ovnen 20 min, tilsæt revet ost og tilbage i ovnen 15 min
Lad hvile lidt inden servering

Server med groft brød, råkost eller en tredje ting 🙂