Chokolademouse the healthy way

Fastelavnsboller (sundere udgave)

20140208-130718.jpg Hvis der er en ting, jeg elsker ved februar/marts, så er det fastelavnsboller med creme, KUN creme – og glasur selvfølgelig. Det laver bageren ikke og desværre kan jeg ikke besøge bedstemor hver weekend, så nu prøvede jeg selv. Jeg har ofte det problem, at cremen flyder ud, men det skete ikke her (sejr!) og de blev rigtig gode, samtidig med at de er noget sundere end bagernes og bedstemors 😉

Fastelavnsboller med creme 9 stk.
Creme:
2 æggeblommer (tog blot hviden fra)
3 spsk rørsukker/sukker
1 spsk hvedemel
Korn fra en vaniljestang
2 dl skummetmælk
Dej:
1 dl skummetmælk
35 g gær
1 æg
3 spsk rørsukker/sukker
1 spsk olie
2 dl grahamsmel
Hvedemel

Fremgangsmåde
Start med at lave cremen – bland alle ingredienserne sammen og varm dem langsomt op, under omrøring, til det tykner
Sæt til afkøling i vindue/køleskab
Lun mælken til dejen
Rør gæren ud heri
Tilsæt æg, olie, sukker og grahamsmel
Tilsæt hvedemel efter behov og ælt godt
Rul dejen tyndt ud
Skær dejen i 9 firkanter, kvadrater, whatever
Læg en klat creme i midten og fold dem sammen (tryk dem godt i enderne)
Læg på bagepapir med foldesiden nedad
Lad hæve 45 min under et viskestykke
Efter et kvarter tænder du ovnen på 220*, så den når at blive varm
Pensel med mælk Bag i 10-12 min Afkøl og pynt med glasur og her frysetørrede hindbær (ikke nødvendigt!)

OG så er der lune boller til, i mit tilfælde, at en tidligere gymnasie veninde kommer på besøg 🙂
Inspirationen kommer fra www.iform.dk og deres udgave indeholder 252 kcal pr 100 g, så de kan spises med god samvittighed.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokolademouse the healthy way